Firmaprofil
Som rådgivende ingeniørfirma har vi i mere end 40 år specialiseret os i projektering og kalkulation inden for VVS-sektoren.
Alle vores beregnere er videreuddannede VVS-installatører med baggrund som blikkenslagere, rørsmede og energispecialister, og de har derfor en solid praktisk erfaring med faget.
Siden 1978 har vi projekteret VVS-installationer til stort set alle typer byggeri – fra boliger til kontor- og industribyggeri.
Vi dækker hele VVS-området og samarbejder på andre fagområder med kompetente ingeniørfirmaer, som er specialister netop inden for deres felt.
Målsætning og politik
Det er firmaets målsætning, ved en kompetent og professionel gennemførelse af den enkelte opgave at sikre at kunderne sikres det produkt man ønsker og betaler for samtidig med at indgåede aftaler overholdes. Samtidig skal produktet opfylde vore egne krav og ønskede specifikationer til æstetik, funktion, service og miljø. Alle ressourcer udnyttes bedst muligt og vores medarbejdere skal synes det er sjovt at gå på arbejde.
Organisation
Firmaets ledelse udgøres af Kim Nyrup. Det daglige ansvar og arbejdsplanlægning lægges i høj grad ud til den enkelte medarbejder. Alle medarbejdere har således pligt til at medvirke til opfyldelse og vedligeholdelse af firmaets kvalitetsmål og politik.
Kvalitetssikring
Firmaets kvalitetsstyringssystem, er som udgangspunkt “sund fornuft sat i system”. Firmaets kvalitetshåndbog er udarbejdet i henhold til vejledning for kvalitetshåndbog for rådgivende ingeniører, F.R.I marts 1995.
Forsikring
Vi er ansvarsforsikret i CNA / Hardy.
Arbejdsområder:
- VVS-installationer
- Ventilation
- Køleinstallationer
- Tekniske installationer
- Afløb og kloak
- Blikkenslagerarbejde
Vi udfører blandt andet:
- Kalkulation
- Projektering
- Varmetabsberegninger
- Indregulering af ventilation og varme
- Lydmålinger
Kalkulation og økonomi
Netop samordningen af kalkulation (økonomi) og projektering, samt specialiseringen til kun at omfatte vvs, gør os i stand til at udføre det bedst mulige projekt til den bedst mulige pris. I forhold til mange traditionelle rådgivere har vi stor ekspertise i vvs-branchens prisforhold sammenholdt med produkternes kvalitet.